Hvor skal jeg begynde med at fortælle om det at strikke?
Det føles som nidkær besiddertrang at fortælle om garn. Om materialets evige inspiration og evne til at aktivere følesansen. Og garnets evne til at hobe sig op alle vegne, fordi lysten til at røre og se nyt ikke altid stemmer overens med den tid, der er til rådighed.
Og det er egentlig heller ikke trangen til strikketøjet, der driver værket. Selvfølgelig er det fantastisk at hive en trøje på, som man bare ved, er af det lækreste uld og passer, som den skal. Men derfor farer jeg jo ikke til at fremstille hele familiens tøj selv.
Det, strik kan, er mere end det. Denne artikel, som jeg har fundet hos StineStregen, fortæller om strikkens kostbare egenskab. Sjælero kan man kalde det. Og jeg nyder godt af det. Jeg tror faktisk, at jeg strikker hverdag. Midt i kaos er det en måde at trække vejret på. En måde at lade tiden synke ind og blive en del af mig på.
Og lige om lidt gør jeg det igen.
#Vincent #Robusta